Skip to content Skip to footer

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en (tand)rodformet skrue lavet af titanium som erstatning for én eller flere mistede tænder. Tandimplantater har typisk en længde på 8-14 mm og en diameter på 3-5 mm og skrues fast i kæbeknoglen.

Når implantatet er groet fast i knoglen, kan det anvendes som et fundament, svarende til en sund og stærk tandrod, til at bygge én eller flere nye tænder på.

Læs mere om typer af tandimplantater, priser og behandling her på siden.

 

4.9 Stjerner - 319 Anmeldelser
js_loader
Icon

1 tand

Mangler du en enkelt tand, vil et tandimplantat ofte være den mest oplagte behandling.
Icon

Flere tænder

Mangler du flere tænder vil en behandling med tandimplantater være et oplagt alternativ til en løs protese.
Icon

Tryklåsproteser

Er du generet af et løstsiddende gebis vil tandimplantater med tryklåse være oplagt.
Læs mere
Se resultater

Før og efter billeder af implantat behandlinger

se videoen

Tandimplantater forklaret på 1½ minut

Afspil video

Få en vurdering pr. mail eller book forundersøgelse

Tandlæge Mikkel Fabricius udfører dagligt implantatbehandlinger og har således stor erfaring og rutine. Så hvad enten du har brug for en simpel eller avanceret implantatbehandling, vil du være i trygge hænder. Alle vores implantatbehandlinger lever op til de højest mulige standarder. Har du brug for flere tandimplantater, vil der være mulighed for mængderabatter.

Vurdering pr. mail

 

  • Du får typisk svar inden for 1 arbejdsdag.
  • Koster 0 kr.
  • Et realistisk prisestimat på behandling af dine tænder.
  • En idé om varighed af netop din behandling.
Bestil vurdering

Vurdering på klinik

  • Koster 534 kr (refunderes når der indgås aftale om behandling)
  • Den helt grundige forundersøgelse inklusive røntgenoptagelser af dine tænder og din knoglestruktur. Den tager typisk 45 min.
Book en tid

Fordele ved et tandimplantat

Implantater laves af titanium grundet materialets egenskaber. Titanium har blandt andet den fordel, at knoglen tager rigtig godt imod materialet, og implantatet har derved let ved at gro sammen med kæbebenet. Det skyldes en fysisk-kemisk forbindelse, der i fagsprog kaldes for ”osseointegration”.

Fordelen ved at anvende tandimplantater er, at indgrebet kan begrænses til en enkelt tand. Det betyder, at øvrige tænder ikke påvirkes ved indsætning af ét eller flere implantater. Samtidig giver tandimplantater et flot resultat. Kronen er lavet af keramik, hvilket gør det muligt at ramme den rette form og nuance på kronen. Keramik giver således et flot og naturligt udseende til kronen, der til forveksling ligner en naturlig tand.

se vores priser

Priser på implantater

1 implantat

19.403 krUden tilskud
  • 1 tand


Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” op til 9.650 kr

Book tid nu

2 implantater

39.338 krUden tilskud
  • 3 tænder

 

Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” op til 18.440 kr

Book tid nu

4 implantater

92.860 krUden tilskud
  • 10 tænder

 

Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” op til 42.200 kr

Book tid nu

6 implantater

121.152 krUden tilskud
  • 12 tænder

 

Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” op til 55.000 kr

Book tid nu

Priser er eksklusiv knoglegenopbygning og 3D scanning.

Læs mere om alle vores Implantater priser.

Læs om finansieringsmuligheder her

Hvordan foregår behandlingen?

En implantatbehandling starter altid med forundersøgelse. Forundersøgelsen koster 450 kr., som refunderes, hvis der indgås aftale om behandling. Du får en grundig undersøgelse af ca. 40 minutters varighed, hvor vi blandt andet laver røntgenoptagelser af dine tænder og din knoglestruktur.

Efter røntgenoptagelserne gennemgår vi sammen dine muligheder for behandling, og samtidig modtager du et prisestimat på behandlingen. Vi gennemgår forslagene til behandling grundigt, så du selv er i stand til at træffe beslutninger vedrørende dine tandlægebehandling. Endelig introducerer vi dig også for dine muligheder for at få tilskud til behandlingen via Sygeforsikringen “danmark”.

Du er også velkommen til at sende os en mail.
Vi bestræber os på at besvare din henvendelse indenfor 1 hverdag.
Her får du en gratis vurdering af behandlingsmetoder samt et prisestimat på behandlingen.

Gratis afbestilling indtil 24 timer før aftalt tid. Herefter opkræves konsultationshonoraret.

Når der er truffet valg omkring behandling, aftales et tidspunkt for operationen. Selve operationen starter med en lokalbedøvelse, hvorefter der bores et hul i kæbebenet. Implantatskruen bliver herefter nænsomt og forsigtigt skruet op i hullet. Der er tale om en ukompliceret operation, der sjældent varer mere end 30 minutter, og langt de fleste patienter oplever kun begrænset eller ingen ubehag overhovedet under operationen. Såfremt det foretrækkes, kan operationen foregå under fuld narkose. Er du nervøs inden operationen, er det ligeledes muligt at tage beroligende medicin 45 minutter forud for undersøgelsen.

I nogle tilfælde vil kæbebenet ikke være tilstrækkelig stærk til at kunne foretage operationen. Det gælder særligt, hvis tanden er mistet i forbindelse med en ulykke, eller hvis der er gået lang tid siden, tanden blev fjernet. Dette løses ved at lave en genopbygning af knoglen. Denne genopbygning vil så vidt muligt ske umiddelbart forud for operationen ved brug af kunstige dyreknogler, men er knoglen tilpas svag, kan det blive nødvendigt med en forudgående knogletransplantation. Her transplanteres der knogle fra patienten selv, og implantatet vil derefter først kunne indsættes efter nogle måneder, da den transplanterede knogle skal have tid til at gro sammen. I tilfælde af behov for knogletransplantation vil du selvfølgelig blive grundigt informeret herom.

Efter operationen skal implantatet have tid til at gro ordentligt sammen med kæbebenet. Det tager et sted mellem 6-26 uger afhængigt af individuelle forhold. Mens helingsprocessen står på, kan du af kosmetiske hensyn få udleveret en aftagelig smileprotese eller en fastsiddende krone eller bro.

Når helingsprocessen er overstået, er det tid til at få indsat en ny tand på implantatet. Her foretager vi en scanning af implantatet og sender scanningen ind til et tandteknisk laboratorium, der så på baggrund af implantatets position kan fremstille opbygning og porcelænskrone til dit implantat. Efterfølgende fastgøres opbygning og krone på implantatet, og behandlingen er dermed afsluttet.

I starten vil der med jævne mellemrum være kontrol af implantatet for at sikre, at alt forløber planmæssigt efter behandlingen. Her kontrolleres det også, at god hygiejne opretholdes omkring implantatet. I tilfælde af manglende renholdelse kan der gå betændelse i tandkødet, og du risikerer dermed, at implantatet løsner sig. Det er derfor vigtigt at følge tandlægens instrukser omkring renholdelse af implantatet, så du undgår sådanne komplikationer.

Vores vejledninger

Indsætning af implantater foregår under lokalbedøvelse og giver kun yderst sjældent anledning til smerter. Du vil under operationen kunne mærke, at der trykkes, trækkes og skrues, men du vil ikke mærke smerter. Derudover vil du kunne høre lyden fra boret, men heller ikke boringen har smerteindvirkning.

Selvom der ikke er smerter forbundet med operationen, er det meget normalt, at du føler en større eller mindre grad af nervøsitet inden operationen. For at imødekomme nervøsiteten er du velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til operationen. Er du meget nervøs, tilbydes du derudover en Halcion-tablet, der indeholder et let sovemiddel og dermed har en afslappende virkning. Ønsker du at tage en Halcion-tablet inden operationen starter, skal du møde på klinikken 45 minutter før aftalt tid, da pillen skal have tid til at virke. Vælger du at tage en Halcion-pille forud for operationen, skal du oplyse, om du tager anden medicin, og samtidig skal du have en ledsager med, der kan følge dig hjem efter operationen.

Inden operationen går i gang, tilbydes du 600 mg Ibuprofen. Pillen har en smertestillende virkning. Herefter lægger vi forsigtigt en lokalbedøvelse, der varer i 3 timer, og dermed rækker væsentligt længere end operationens varighed. Vi sikrer os selvfølgelig, at bedøvelsen har fuld virkning, inden vi påbegynder operationen.

Selve operationen foregår ved, at der lægges et lille snit i tandkødet. Herefter bores der et hul i det underliggende kæbeben, hvorefter implantatet skrues fast i hullet. Når implantatet er skruet på plads, syes tandkødet sammen med få sting, og operationen er dermed overstået.

Umiddelbart efter operationen bør du forholde dig i ro. Du kan sagtens bevæge dig rundt, men undgå at få pulsen op. Du bør ligeledes undgå cykling. Når bedøvelsen begynder at aftage, er det meget normalt at mærke en mindre grad af smerte og let ømhed. Af samme grund får du udskrevet en recept på smertestillende medicin, som du kan tage, hvis du får brug for det.

Smerterne vil typisk blive mere tydelige i takt med, at hævelsen tager til, og smerterne topper normalt efter to dage, hvorefter de gradvist forsvinder igen. Hævelsen vil normalt være forsvundet helt igen efter 6-7 dage. Du kan mindske hævelsen ved at påføre en ispose på kinden ved hævelsen den første dag, og derefter ved at bruge en varmelampe eller varmepude de efterfølgende dage. Isposen bør ikke anvendes mere end 10-20 minutter per time, og varmelampe eller -pude bør maksimalt anvendes 10 min. 2-3 gange om dagen. Det er derudover ikke usædvanligt, at der kan opstå et blåt mærke på kinden. Et sådant mærke vil normalt forsvinde igen i løbet af 14 dage.

Efter operationen skal du undlade at pille eller suge i såret. Forsøg i stedet at give det mest muligt ro, og undlad tandbørstning nær såret de første 24 timer efter operationen. Herefter kan du så småt begynde at børste området igen, men det er vigtigt at gøre det yderst forsigtigt, så såret ikke går op. Såret kan stadig bløde en smule det første døgn efter operationen, men dette kan begrænses ved at holde dig og ro og samtidig holde hovedet højt. Om natten kan derfor du bruge en ekstra pude for at sikre, at dit hoved er placeret tilpas højt, når du ligger ned.

De første to dage efter operationen skal der foretages forsigtig mundskylning. Igen er det vigtigt at gå forsigtigt til værks, så såret ikke udsættes for gener. Herefter skal munden skylles hver dag morgen og aften. Vi anbefaler, at du bruger klorhexidin 0,12% eller et lignende mundskyllemiddel, og her skal du huske at læse brugsanvisningen inden, du tager det i brug.

Du bør undlade at spise, indtil bedøvelsen har fortaget sig helt, og herefter bør kosten den første dag udelukkende bestå af flydende eller bløde fødevarer. Undlad at spise varm mad. Efterfølgende kan du begynde at skifte til mere fast føde igen, men forsøg så vidt muligt at undgå at tygge med den side, implantatet sidder i. Er der påsat midlertidige implantatkroner under operationen, må disse under ingen omstændigheder udsættes for belastning de første to måneder efter operationen. Det frarådes desuden at ryge efter operationen, da rygning kan være medvirkende til, at dit implantat frastødes. Dette gælder særligt umiddelbart efter operationen, men også på længere sigt.

Da kæbehulen har kontakt til næsehulen, skal du samtidig undlade at pudse næse den første måned efter operationen. Er det nødvendigt, skal du i stedet nøjes med at tørre næsen. Derudover skal du åbne munden, når du nyser, så du undgår at skabe spænding omkring implantatet. Du vil kunne opleve en mild form for næseblod, hvilket er helt naturligt.

Efter at stingene er fjernet, skal du med jævne mellemrum kontrollere implantatet for ømhed. Dette gør du ved at trykke let på hver side af implantatet med en finger. Oplever du ømhed, hævelse eller blødning fra implantatet, skal du straks kontakte med en tandlæge fra klinikken.

En behandling med tandimplantater er både meget sikker og meget holdbar. Det forudsætter dog, at du plejer og vedligeholder dit implantat bedst muligt.
Implantater skal plejes på samme måde, som du plejer dine øvrige tænder. Der kan ikke opstå caries (huller) i en krone, men til gengæld kan implantatet udsættes for paradentose. Angribes implantatet af paradentose, kan du i værste fald risikere, at implantatet frastødes, og at du dermed mister det.

Derfor er det vigtigt, at du plejer og vedligeholder dit implantat på samme måde, som du gør med dine øvrige tænder. Det vil sige daglig tandbørstning og brug af tandtråd og andre lignende hjælpemidler, der kan medvirke til at opretholde en god hygiejne omkring implantatet. På den måde undgår du, at der sætter sig bakterier omkring implantatet, og at det angribes af paradentose. Vi sørger selvfølgelig for at instruere dig i, hvordan du bedst muligt holder implantatet rent og fint, så det holder så længe som muligt.

Heldigvis er det kun ganske få implantater, der mistes, og når det sker, er det som regel indenfor de første 12 måneder efter operationen. Årsagerne hertil er stor set altid enten manglende mundhygiejne, rygning eller et svækket immunforsvar. Skulle uheldet være ude, vil hullet i kæbebenet sædvanligvis hele hurtigt, hvorefter et nyt implantat vil kunne indsættes omtrent tre måneder senere – vel at mærke uden udgifter for patienten.
Rent statistisk er risikoen for at miste dit implantat dog minimal, og over 90% af alle tandimplantater er stadig funktionsdygtige 25 år efter operationen. En behandling med tandimplantater er således en både forudsigelig og langtidsholdbar løsning.

Mikkel Fabricius

Mød vores Implantat Tandlæge

  • Uddannet tandlæge i 2007.
  • Arbejder primært med større rekonstruktioner og implantatbehandlinger.
  • Udfører alle former for implantatbehandlinger.
  • Medejer af TBT.

Ofte Stillede spørgsmål

For at få et implantat skal der foretages en forundersøgelse, hvor vi laver en røntgenoptagelse af dine tænder og din knoglestruktur. Undersøgelsen foregår på klinikken og varer ca. 40 minutter. Alternativt kan du kontakte os på telefon, mail eller chat og bede om behandlingsforslag og prisestimat – her svarer vi normalt indenfor 24 timer.

Selve operationen varer omkring 30 minutter. I tilfælde af, at du har behov for beroligende medicin forud for operationen, vil du skulle møde op 45 minutter forud for operationen.

Et implantat består af en rodformet titaniumsskrue, der skrues fast i kæbebenet. På implantatet fastsættes en overbygning, og på overbygningen placeres så porcelænskronen. Når først behandlingen er færdig, fungerer et implantat på samme vis som dine naturlige tænder.

Et implantat er typisk 8-14 mm. lang og 3-4 mm. i diameter. Selve kronen tilpasses efter dine øvrige tænder, så den passer naturligt ind.

Som udgangspunkt vil dit tandimplantat holde resten af livet, hvis du plejer det optimalt. Statistikker viser, at over 90% af indopererede implantater stadig fungerer 25 år efter operationen. Langt størstedelen af de implantater, der ikke holder så længe, frastødes i løbet af de første 12 måneder efter operationen; som regel grundet manglende pleje, rygning eller et svækket immunforsvar.

Tandimplantater skal som særregel kun udskiftes, hvis kroppen frastøder dem hvilket i så fald normalt vil ske i løbet af de første 12 måneder. Sker det, vil hullet i kæbebenet som oftest gro sammen relativt hurtigt, hvorefter en ny operation kan gennemføres ca. tre måneder senere.

Umiddelbart efter operationen kan implantater føles ømme, men når først hævelsen har fortaget sig og ømheden er forsvundet, mærkes implantaterne ikke.

Der kan ved boring i kæbebenet være ekstra belastning på omkringsiddende tænder og nerver, men sådanne skader er heldigvis meget sjældne. Ellers er der normalt ingen bivirkninger forbundet med implantater.

Prisen på implantater er afhængig af den behandling, du har behov for. Normalt starter prisen på et enkelt implantat ved ca. 16.000 kr., og er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, er det muligt at få et tilskud på mellem ca. 2.000-8.000 kr. til implantatet afhængigt af hvilken gruppe, du tilhører.

Ved særligt kosmetisk krævende implantatbehandlinger på fortænder skal der lægges mellem ca. 4.000 kr. for kronen afhængigt af hvilken type krone, du vælger, og også her kan du som medlem af Sygeforsikringen ”danmark” få et tilskud på mellem ca. 300-2.000 kr. afhængigt af hvilken gruppe, du tilhører. Du får selvfølgelig altid et samlet prisestimat på behandlingen, inden du træffer en endelig beslutning.

Se vores aktuelle priser her.

Diabetes er ingen hindring for at få implantater. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke må spise umiddelbart efter operationen, og det kan derfor være en god idé at planlægge tidspunktet for operationen i forhold til din diabetes.

Scroll til top