Er en tandbro den rigtige løsning for mig?
Når én, eller flere tænder skal erstattes med nye fastsiddende tænder, står valget mellem en tandbro eller ét eller flere tandimplantater. Fordelen ved tandimplantater er, at det ikke involverer andre tænder. Ulempen ved tandbroer er, at det involverer andre tænder, som skal beslibes (læs senere). Derfor vælges ofte implantat fremfor en tandbro. Der er dog nogle undtagelser.
En tandbro kan f.eks. være den rigtige løsning, hvis
- Du ikke tåler implantater pga. sygdom (f.eks. diabetes og nedsat immunforsvar)
- Du har kraftig tendens til paradentose, fordi det øger risikoen for, at du mister tandimplantatet
- Der ikke plads til et implant i din kæbeknogle
- Dine tænder som skal bære tandbroen i forvejen er meget udborede pga. gamle tandplomber
- Du skal have erstattet en manglende fortand (en klæbebro (læs senere) kan være den rigtige løsning)
- Økonomiske hensyn vægter tungest (implantat er i visse tilfælde dyrere en traditionel tandbro)
Før og efter billeder
Traditionel tandbro med beslibning af nabotænder
En tandbro erstatter én eller flere manglende tænder. Tandbroen støtter på naturlige tænder efter samme princip som en tandkrone, der kan sammenlignes med en hætte, som omslutter og dækker hele tanden. En tandbro limes fast til de naturlige tænder og kan således ikke tages ud, og føles derfor som egne tænder. En traditionel tandbro har samme gode tyggefunktion som naturlige tænder. I dag fremstilles tandbroer næsten altid i porcelæn og kaldes en keramisk bro.
Bivirkninger ved traditionelle tandbroer
Ekstra følsomhed for kulde og varme er normalt i de første måneder efter behandlingen. Tilstanden er ubehagelig, men kræver ingen behandling og går i sig selv.
Kanterne omkring procelænet op mod tandkædet bliver mere synlig med tiden, fordi tandkødet med alderen trækker sig tilbage. For hård tandbørstning vil forværre problemet. Det kan specielt have kosmetisk betydning på fortænderne. Endvidere kan der opstå slidfurer (slibeskader) i tandhalsen. Slidfurer kan repareres med plast, hvis de er dybe.
Det sker utrolig sjældent for moderne tandbroer som er limet med nye teknikker, men er et lidt mere udbredt fænomen for gamle arbejder. Broen kan som regel genindsættes. Da der nemt kommer bakterier og caries under en løs bro, er det meget vigtigt, at du hurtigt får den sat fast igen.
Porcelænet kan splintre, hvorved der opstår små brud. I langt de fleste tilfælde kan disse skader repareres eller afglattes. I visse tilfælde er det dog nødvendigt at lave broen om.
Ved hårdt bid eller tænderskæren er der risiko for brud på broen eller roden. For at forhindre dette skal man i sådanne tilfælde bruge en bidskinne til aflastning. Risikoen for brud af porcelæn er størst på broer, som sidder på de bageste kindtænder på grund af stort tyggetryk. Hvis broen knækker, kan den ikke repareres og skal laves om.
Dette forhold skyldes, at der i visse tilfælde skal fjernes en del af den sunde tandsubstans for at få plads til broen (læs senere). Der vil opstå vedvarende smerter, og tanden må rodbehandles. Dette har ingen betydning for selve broen, da der laves en lille åbning i broen, som efterfølgende fyldes med plast. Efter rodbehandling kan det være nødvendigt, at tanden forsynes med opbygning og eventuel stift.
Rodstifter svækker tandroden og øger dermed risikoen for, at tanden/roden kan knække ved hård belastning. Komplikationen er sjælden, men alvorlig, og vil i de fleste tilfælde medføre, at tanden – og dermed broen – skal fjernes.
Klæbebro uden beslibning af nabotænder
Mangler du en lille fortand kan en såkaldt klæbebro være et godt alternativ til et tandimplantet. Fordelen ved en klæbebro kan være:
- Halv pris i forhold til implantat
- Meget skånsom behandling – kræver meget lidt beslibning af naturlig tand
- Ligner naturlig tand
En klæbebro limes fast på bagsiden af en naturlig tand og kræver derfor minimal beslibning.
Behandlingen er meget simpel og ofte helt smertefri, hvorfor den ofte kan udføres uden bedøvelse.
Klæbebroer kan ikke bruges til erstatning af manglende tyggetænder.
Bivirkninger ved klæbebroer
Fordi en klæbebro er en meget simpel og skånsom behandling er der meget få bivirkninger. Det største problem er risikoen for brud af porcelænet. Mindre brud kan repareres med plast. Et stort brud, hvor hele porcelænstanden knækker af, kan ikke repareres, og vil kræve fremstilling af en ny bro. Den kunstige porcelænstand må ikke udsættes for hård spidsbelastning pga. risikoen for at porcelænet – og dermed hele tanden – knækker af. Den gælder også neglebidning!
Hvad koster en tandbro?
Prisen varierer og afhænger af sværhedsgraden. Vi står naturligvis altid inde for kvaliteten af vores arbejde uanset prisen. Hvis du ikke har kosmetiske høje krav til det færdige arbejde, kan du med fordel vælge at få broen fremstillet på et udenlandsk laboratorie, som vi har et godt samarbejde med. Besparelsen kan løbe op i mange tusinde kroner ved større broarbejder.
Se vores prisliste.
Sådan fremstilles en bro
Fremstilling af en tandbro foregår typisk i 3 faser:
- Tilslibning af tænderne på tandklinikken
- Fremstilling af tandbro på tandlaboratorie
- Påsættelse af tandbro på tandklinikken
Tilslibning af tænderne på tandklinikken
Med mindre der tale om en såkaldt klæbebro (læs længere oppe) er en del beslibning af de naturlige tænder er påkrævet for at skabe plads til porcelænet.
Beslibningen af tænderne vil ofte medføre, at der fjernes noget, eller en del af den sunde emalje, hvorfor man også omtaler det som en invasiv behandling, som igen kan være skadelig for tandnerven og betyde, at tanden på et senere tidspunkt skal rodbehandles. Derfor vil man ofte vælge et tandimplantat, fordi det er en mere skånsom behandling. Og det er den primære grund til, at vi her på klinikken laver betydeligt færre tandbroer end tidligere. Når det så er sagt, så ser vi selvfølgelig stadig tilfælde, hvor tænderne i forvejen er så ødelagte, at det giver god mening at lave en tandbro.
Fremstilling af tandbro på tandlaboratorie
Kommunikation mellem tandklinik og tandlaboratorie foregår i dag digitalt. Tænderne scannes og sendes som en pakket fil til tandlaboratoriet. På tandlaboratiet er fremstillingsprocessen også i høj grad digitaliseret.
Påsættelse af tandbro på tandklinikken
Tandbroer limes fast på tanden med en meget stærk lim. Broen kan bruges med det samme.
Garantibestemmelser for en tandbro
Vi yder 3 års garanti på en tandbro.
Inden for de første 3 år repareres eller omlaves boren uden beregning. Det forudsættes, at der ikke er tale om udefra kommende faktorer som f.eks. sygdom, ulykke, medicinsk behandling, manglende renhold, caries, neglebidning eller misligholdelse i øvrigt. Garantiordningen løber over 3 år, således at patientens andel ved omlavning eller reparation øges med 10 % pr. år. Hvis en bro f.eks. skal omlaves eller repareres efter 4 år, bidrager patienten med 40 %. Efter 5 år med 50 %. Efter 6 år med 60 % osv. Det er også her en forudsætning, at der ikke er tale om udefra kommende faktorer som f.eks. sygdom, ulykke, medicinsk behandling, manglende renhold, caries, neglebidning eller anden misligholdelse.
Garantiordningen kommer sjældent til anvendelse, da alle tandbroer generelt udviser meget lang holdbarhed.
Som udgangspunkt kan forventes, at en vellavet tandbro kan sidde i munden i 20-25 år.
Måske længere.