Skip to content Skip to footer

Hvordan behandles tænderskæren?

Behandlingen af tænderskæren kan gribes an på flere niveauer.

Fjernelse af årsagen

Det kan være vanskeligt at finde den konkrete årsag til, at du skærer tænder.
Her er nogle mulige årsager:

  1. Indarbejdet uvane uden egentlig årsag
  2. Dårlig søvnkvalitet
  3. Stress
  4. Medicin mod depression som øger muskelaktiviteten i tyggemusklerne
  5. I sjældne tilfælde hjerneskader eller sygdom i nerverne som styrer musklerne (spasmer)

Fjernelse af selve årsagen til tænderskæren er en opgave, der som regel finder sted hos læge, psykolog, afspændingspædagog osv.

Mindske skadevirkningerne

Tandemaljen kan slides og nedbrydes i alvorlig grad, hvis man skærer tænder. Hovedpine kan også forekomme. Begge dele kan som regel afhjælpes med bidskinne.

Bideskinnen kan fjerne symptomerne, men fjerner ikke årsagen. Bideskinnen virker kun, når man har den på. Fordi bideskinnen påvirker talen anvender de fleste kun skinnen om natten, hvilket også er helt fint, hvis man kun skærer tænder om natten. En del skærer dog også tænder om dagen – uden at være klar over det – hvilket er grunden til, at nogle ikke får den fulde effekt af brugen af bideskinnen.
Konstante kæbespændinger kan behandles med botox, som får musklerne til at slappe af. Behandlingen udføres af privatpraktiserende neurologer, som du finder en komplet liste over her.

Genopbygning af slidt tandemalje

Mindre slid af tandemaljen kræver sjældent behandling.
Er sliddet stort kan genopbygning af mistet tandemalje komme på tale, hvilket ofte vil stoppe tendensen til at skære tænder, fordi slidmønstret bliver brudt. Det vil simpelthen føles forkert at skære tænder.
Derudover er kan der være behov for genopbygning af slidte tænder af kosmetiske hensyn eller pga. risiko for slid ind til tandnerven eller en dårlig tyggefunktion.
Behandling kan som regel udføres helt uden boring med plast.
Hvis tænderne meget nedslidte kan porcelænskroner være eneste mulighed.
Som nævnt vil en genopbygning af den slidte tandemalje i mange tilfælde stoppe tænderskæren, fordi bidmønstret ændres. Det vil så at sige føles forkert, når man skærer tænder.
Se mere om genopbygning af slidte tænder her

Skærer jeg tænder?

Tegn på at du skærer tænder:

  1. Din partner kan høre, at du skærer tænder om natten.
  2. Smerter i kæbeled
  3. Ømme tyggemuskler
  4. Hovedpine i tindingerne
  5. Ømme tænder
  6. Tandlægen eller tandplejer kan se om du slider din tandemalje mere end normalt

Nakkestivhed, spændingshovedpine og migræne er ikke nødvendigvis et tegn på, at du skærer tænder.

Tænderskæren rent videnskabeligt

Tænderskæren kaldes også bruksisme. Ca. 10-20% af befolkningen skærer tænder uden, at det giver anledning til problemer. Nogle få skærer tænder i så alvorlig grad, at behandling bliver nødvendig pga. skader på tænderne eller smerter fra kæbeled og tyggemuskler. Ca. 30% af alle børn skærer tænder omkring børnehavealderen, men vokser sig fra det. Tænderskæren kan ske i alle døgnets timer. Det mest almindelige er om natten. Om dagen kan det forekomme i anspændte situationer.

Når du skærer tænder gnider du over- og underkæbens tandflader mod hinanden. Tænderne vil på sigt blive slidt flade. Tandpres slider ikke på tændernes emalje, men kan give de samme symptomer. Tænderskæres og tandpres forekommer ofte sammen.
Ofte er det svært at pege på en direkte årsag til, at nogle skærer tænder eller presser tænder.
Derfor vil behandlingen ofte rette sig mod symptomerne fremfor årsagen,.

Links

Generel uvildig information:

Sundhed.dk

Dansk Tandlægeforening

Scroll til top