Paradentose forebyggelse
Det absolut vigtigste i forebyggelsen af paradentose, er din vilje og evne til at holde tænderne rene efter anvisningerne fra tandlægen eller tandplejeren.
Hvis du er ryger er rygestop et led i forebyggelsen.
Regelmæssige kontrolbesøg 2-3 gange årligt overholdes for at sikre, at der ikke er tilbagefald af paradentose. Tandkødslommernes dybde skal således måles regelmæssigt og mundhygiejnen kontrolleres.
Hvis der i en periode på 1-2 år ikke har været tilbagefald af paradentose, kan intervallerne for eftersyn sættes op til 1 gang årligt.
Hvis du ikke er i stand til at holde tænderne rene opstår paradentose igen.
Hvis paradentose opdages og behandles i tide, og du følger vores råd og anvisninger, er chancen for total helbredelse særdeles god.
Paradentose rent videnskabeligt
Paradentose – også kaldet ‘de løse tænders sygdom’ – er betændelse i tandkødet, som breder sig og nedbryder den underliggende knogle omkring tanden. For at udvikle paradentose kræves tilstedeværelse af paradentosebakterier i mundhulen.
Der er kun 5-6 slags paradentosebakterier.
Det er vigtigt at forstå, at tænderne sidder fast i kæbe-knoglen (kæbebenet) og ikke i tandkødet. Nedbrydning af knoglen omkring tænderne (= parodentose), kan derfor føre til, at én eller flere, eller i værste fald alle, tænder mistes.
Ca. 50 % af befolkningen udvikler paradentose i varierende grad på et eller andet tidspunkt i livet. Paradentose udvikler sig over tid og starter sjældent før man er i midten af 30’erne.
Paradentose hos yngre (ungdoms paradentose) er en speciel aggressiv form for paradentose, som er en sjælden, men meget alvorlig tilstand, fordi risikoen for at miste tænderne i en tidlig alder er til stede.
Paradentose kan sjældent ses med det blotte øje. Alligevel er der nogle tegn, som kan være et forvarsel om, at der er paradentose i optræk: Dårlig ånde, blødende tandkød under tandbørstning eller spisning, smerter i tandkødet og tandbylder kan være tegn på paradentose, og man bør straks søge tandlæge. Paradentose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er meget langt fremskreden.
I forbindelse med et regelmæssigt tandeftersyn opdages paradentose ved måling af de såkaldte tandkødslommer rundt om tænderne. En sund tandkødslomme er mellem 1-3 mm dyb. Tandkødslommer over 5 mm kan være tegn på paradentose. Ved fremskreden paradentose kan tandkødslommen være op til 12 mm dyb.
Røntgenbilleder kan vise om der er mistet knogle omkring tænder og anvendes også til at opdage paradentose.
Årsager til paradentose
Paradentose skyldes tilstedeværelsen af dårlige bakterier, som specifikt fremkalder paradentose (gode bakterier er med til at opretholde mundens og kroppens balance). Ved paradentose trives et stort antal ‘usynlige’ belægninger på tænderne. Belægningerne – også kaldet plak – består af dårlige bakterier, hvoraf nogle kan forårsage paradentose.
Paradentose bakterierne producerer affaldsstoffer og/eller giftstoffer, som irriterer tandkødet (udvikling af tandkødsbetændelse) og gradvis nedbryder knoglen omkring tænderne (udvikling af paradentose). Ubehandlet paradentose øger også risikoen for hjerte-kar sygdomme pga. et konstant øget antal bakterier i blodbanen.
Paradentose udvikles forskelligt fra person til person. Fælles for alle er, at paradentose starter med betændelse i tandkødet, som hos nogle kan videreudvikle sig til paradentose. Hos de fleste raske voksne mennesker udvikles paradentose langsomt over en årrække. Ofte uden symptomer, så kun et regelmæssigt tandeftersyn vil kunne afsløre sygdommen. Hos ikke-raske personer med svækket immunforsvar kan paradentose udvikles hurtigt og aggressivt med større knoglenedbrydning til følge.
Svækket immunforsvar ses typisk i forbindelse med f.eks. rygning, stress, sukkersyge, kræft, HIV, blodsygdomme og organtransplantationer. Heldigvis kan behandlingsresultatet blive godt, som hos patienter med normalt immunforsvar, men behandlingen vil som regel kræve en større indsats. Både for tandlægen og patienten.
Hos patienter med sukkersyge, er det vigtigt at være opmærksom på, at dårligt reguleret blodsukker, øger risikoen for aggressiv paradentose, og at ubehandlet paradentose øger risikoen for forværring af sukkersygen pga. et konstant øget antal bakterier i blodbanen.
Mundtørhed øger muligvis også risikoen for paradentose, fordi bakteriebelægningerne har nemmere ved at sættes sig fast på tørre tandoverflade end på fugtige.
Paradentose behandling
Da paradentose altid skyldes (dårlige) bakterier sigter enhver paradentose behandling mod eliminering af bakterierne, som forårsager paradentose. Behandling af paradentose starter derfor altid med, at du vejledes meget grundigt i, hvordan bakteriebelægningerne på tænderne fjernes.
Din evne til at holde tænderne helt fri for bakteriebelægninger er helt afgørende for succes i behandlingen af paradentose.
Video i korrekt tandbørste teknik her.
Video i korrekt brug af tandtråd her.
Sideløbende med vejledning og kontrol af din evne til at opretholde en perfekt mundhygiejne foretager tandlægen eller tandplejeren en total fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger.
Se eksempler på videoer på YouTube her.
Der skelnes mellem fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger, som sidder på tænderne over tandkødet, og fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger, som sidder på tændernes rodoverflader under tandkødet i de såkaldte tandkødslommer.
Oprensning af tandkødslommerne foretages af og til under anvendelse af lokalbedøvelse afhængigt af den enkelte patients smertetærskel. Behandling af aggressiv paradentose kan kræve anvendelse af antibiotika, som er specifikt rettet mod paradentose bakterier.
Behandling af fremskreden paradentose med dybe tandkødslommer kan kræve operation af tandkødet. Der skelnes mellem to typer tandkødsoperationer: Gingivektomi og lapoperation. Ved gingivektomi brændes eller skæres tandkødslommerne væk. Ved lapoperation skubbes tandkødet til side, hvorved der skabes overblik over rodoverfladerne og knoglen, som nu kan renses under visuel inspektion samtidig med at betændt tandkød fjernes. Til sidst syer man lapperne tilbage.
Se eksempler på videoer på YouTube her.
Formålet med begge operationer er at skabe forhold for patienten, som gør det muligt at holde tænderne fri for bakteriebelægninger og derved standse paradentose. De nævnte paradentose operationer får ikke knoglen til at vokse tilbage. Der kan være tilfælde, hvor det er ønskeligt og muligt at gendanne knoglen. I forbindelse med lapoperationen kan der indsættes en såkaldt membran på knoglen. Membranen fungerer som en fysisk barriere, der sørger for, at knoglen kan gendannes uforstyrret.
At blive helbredt for paradentose kræver vilje og motivation, da behandlingen ofte kræver en omlægning af tandplejevanerne.
Paradentose og rygning
Storrygning seksdobler risikoen for paradentose. Nikotinen nedsætter blodgennemstrømningen i tandkødet, som bliver mere udsat for bakterieangreb. Der er altså tale om en svækkelse af tandkødets immunforsvar og dermed en øget sårbarhed overfor paradentose.
Nedsat blodgennemstrømning betyder også, at tandkødet bløder mindre, hvilket igen slører tegene på, at man har paradentose. Derfor er storrygere i større risiko for at have paradentose uden at være klar over det. Tjæren i tobakken aflejres på tænder og rodoverflader, hvilket igen skaber grobund for paradentose bakterier.
Kan behandling af paradentose derfor kombineres med et rygestop, eller en kraftig reduktion af tobaksforbruget, øges chancen markant for et succesfuldt udfald af paradentose behandlingen.
Paradentose behandling – pris
Der er faste priser for behandling af paradentose. Det vil sige, at prisen bør være nogenlunde ens hos alle tandlæger. Afhængig af hvor fremskreden paradentose er, koster det mellem 3.500 – 7.100 kr. at blive behandlet for sin paradentose.
En tandkødsoperation koster, afhængig af hvor mange tænder der er angrebet af paradentose, mellem 2.000-30.000 kr. En tandkødsoperation forudsætter, at parodontose er forsøgt behandlet via en traditionel parodontose behandling med dybderensning af tandkødslommerne. Der ingen fast pris på tandkødsoperation, hvilket vil sige, at prisen kan variere fra tandlæge til tandlæge.
Efter endt parodontose behandling er der årlige udgifter til vedligeholdende behandling og kontrol af parodontose, som, afhængig af sværhedsgraden, varierer mellem 2.000 – 4.000 kr.
Bemærk at Sygeforsikringen “danmark” refunderer op til ca. 50 % af alle udgifter til paradentose behandling undtaget tandkødsoperationer. Du kan se klinikkens prisliste og tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” her.
Paradentose forundersøgelse
I givet fald du lider af paradentose, og du er tilknyttet en tandklinik, hvor du regelmæssigt kommer til tandeftersyn, er du højst sandsynligt allerede blevet informeret om din paradentose.
Har du ikke en fast tandlæge, eller søger du en ny tandlæge, er du velkommen til at booke en tid hos en af vores tandlæger. Husk at oplyse, at du specifikt ønsker at blive tjekket for paradentose.
