Invisalign spørgsmål & svar
Hvis man har Invisalign eller overvejer at få det, kan det give anledning til en lang række spørgsmål. Her på siden kan du finde svar på de ofte stillede spørgsmål om Invisalign.
Uanset om du har spørgsmål til selve behandlingen, priser eller hverdagen med Invisalign, finder du svar her. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte klinikken eller spørge din Invisalign-tandlæge, når du er til konsultation.
Generelle spørgsmål
Invisalign er en usynlig bøjle, der kan rette tænderne skånsomt og uden, at man kan se, at man har bøjlen på.
Invisalign virker ved hjælp af transparente tandskinner (på engelsk “clear aligners“), der bæres under behandlingen. Hver skinne afviger 0,2-0,3 mm. fra den forrige skinne, og da skinnerne skiftes ud ugentligt, sikrer de en kontinuerlig, nænsom og smerterfri tandregulering. Firmaet bag er Align Technology. Det er det mest anerkendte produkt i verden indenfor tandregulering med clear aligners.
Invisalign kan bruges til at rette mange forskellige tandstillinger – både skæve tænder, afstand mellem tænder og uhensigtsmæssigt bid.
Invisalign kan rette alle skæve tænder med kun meget få undtagelser. Hvis det kræver fjernelse af mange tænder, kan behandlingen blive begrænset.
Ja. Vi har udført mere end 1.800 behandlinger med Invisalign. Vi har samlet en lang række før/efter billeder fra tidligere behandlinger.
På verdensplan har Invisalign-systemet forbedret mere end 18 millioner menneskers smil, og her på klinikken har vi udført mere end 1800 behandlinger med stor succes og til kundernes store tilfredshed. Med andre ord har den usynlige bøjle for mange mennesker været det hele værd. Hvorvidt Invisalign er det værd, er naturligvis en individuel vurdering, men både på verdensplan, i Danmark og blandt vores kunder vil mange mene, at det er det hele værd, og at bøjlen har forbedret deres smil.
Nej, Invisalign er en skånsom behandlingsform, der ikke skader tænderne, hvis det bliver udført af en specialiseret Invisalign-tandlæge, og hvis du følger retningslinjerne i forhold til rengøring af skinner og generelt opretholder en god mundhygiejne. Når dette er sagt, skal det naturligvis siges, at der ved alle typer af tandregulering er risiko for bivirkninger, som du kan læse om her
Invisalign er lavet af en særlig termoplastik, der hedder SmartTrack, som Invisalign har patent på.
Fordelen ved Invisalign er blandt andet, at skinnerne er usynlige, og at meget af ens hverdag kan forblive, som den plejer. Ulemperne ved Invisalign er blandt andet, at det kræver disciplin at sikre, at man bærer bøjlen længe nok hver dag, at man får skiftet den som anvist og altid holder en god tand-og skinnehygiejne.
Hvem kan få Invisalign?
Du kan godt på Invisalign, hvis du har paradentose. Det kræver dog, at din paradentose er stabiliseret.
Ja, du kan godt bruge Invisalign, hvis du er gravid. Når man er gravid, kan man dog opleve, at tandkødet er mere følsomt. Informere altid din tandlæge, hvis du er gravid eller mistænker, at du er gravid.
Selvfølgelig kan du få rettet tænder med Invisalign som voksen uanset alder. Faktisk er de fleste af vores patienter voksne. Vi vil altid vurdere, om Invisalign er den rette løsning for dig.
Ja, Invisalign er udviklet til at kunne behandle børn (og voksne) i alle aldre. Mere info her
Er dit barn ikke blevet godkendt til en tandregulering i Skoletandplejen, er Invisalign hos privat tandlæge et oplagt alternativt.
I nogle tilfælde er det muligt med Invisalign-behandling, når man har en tandkrone. Kontakt os og lad os vurdere, hvorvidt du kan få Invisalign, når du har kroner.
Hvis du har tandbro, der sidder på tyggetænderne er det som regel ikke noget problem, at rette tænderne med Invisalign. Hvis din tandbro sidder på fortænderne kan det være, at Invisalign ikke er den rigtige løsning, da det kan være mindre effektivt. Det skyldes, at Invisalign-systemet er designet sådan, at hver tand bevæger sig, og da tandbroer forbinder tænderne, kan det påvirke tandretningen.
Du er altid velkommen til at kontakte klinikken for at høre nærmere om, hvorvidt Invisalign er en mulighed for dig med tandbro.
Ja. Som udgangspunkt er det muligt at få Invisalign, selvom du har tandkroner. Ved en forundersøgelse vil vi vurdere, hvorvidt det kan lade sig gøre, da der kan være enkelte tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.
Ja. Men det er ikke muligt at flytte rundt på tandimplantater, fordi de sidder urokkeligt fast i kæbeknoglen. Sidder implantatet i siderne er det sjældent noget problem overhovedet, men er der tale om en fortand, kan det bliver nødvendigt at udskifte implantatkronen, som sidder fast på den kunstige tandrod.
Økonomi
Vores priser på Invisalign afhænger af hvilken type behandling du har behov for. Priserne starter fra 22.165 kr. for en regulering af fortænderne, og fortsætter op til maksimalt 43.955 kr. for en fuld regulering af begge kæber. Medlemmer af Sygeforsikringen ”danmark” får tilskud på op til ca. 6.200 kr.
Læs mere om hvad der er vigtigt at fokusere på ift. pris her.
Se vores aktuelle priser her.
Der er mange faktorer, som spiller ind på prisen for en tandregulering. I nogle tilfælde vil Invisalign være en dyrere løsning, fordi det er et specialfremstillet produkt, men med Invisalign kræver det normalt færre kontrolbesøg, hvilket kan påvirke prisen. Så svaret er både ja og nej.
Hos Tandlægerne Brønshøj Torv udfører vi mange behandlinger med Invisalign, hvilket gør, at vi kan holde prisen nede, så det ofte er samme pris eller endda billigere end togskinner.
Læs mere om priser her
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, kan du få tilskud til Invisalign. Tilskuddet kan variere fra forløb til forløb.
Invisalign forløb
Invisalign SmilieView er en simulering af et resultat efter Invisalign-behandlingen. Simuleringen sker ved, at man uploader et billede af sig selv og sit smil, hvorefter der ud fra avancerede algoritmer genereres et billede af et potentielt resultat efter Invisalign.
Den bedste måde at forberede sig på forundersøgelsen er ved at samle alle dine spørgsmål, du måtte have til behandlingen, og relevante oplysninger om din historik, fx hvis du døjer med nogle udfordringer. Til forundersøgelsen vil du have mulighed for at stille alle spørgsmål, og med udgangspunkt i dine tænders historik vil du sammen med tandlægen kunne lægge en plan for behandlingen.
Ved Invisalign forundersøgelsen undersøger Invisalign-tandlægen, hvordan den usynlige bøjle vil kunne hjælpe dig. Forundersøgelsen indeholder en samtale med tandlæge Luca Bastholm, en 3D scanning, røntgenfoto samt en smileanalyse. Til forundersøgelsen får du et skriftligt tilbud. Du kan også gå skridtet videre og bestille en avanceret AI-simulering, som viser et realistisk resultat af hele dit ansigt i billeder og video.
Ved Invisalign-undersøgelsen scanner vi dine tænder med en 3D-scanner. Vi bruger den nyeste 3D teknologi til at scanne dine tænder og lave en simulering af dit tandreguleringsforløb og det endelige resultat.
Under din behandling vil det ved et typisk forløb kræve 9-10 besøg.
Et Invisalign-forløb er individuelt og vil altid være afhængig af dit udgangspunkt. Normalt tager det mellem 6 og 12 måneder at få reguleret sine tænder med Invisalign. Vi har dog også kortere forløb på ned til 3 måneder og længere forløb på op til 2 år.
Antallet af skinner til Invisalign-behandlingen vil variere fra person til person. Det varierer mellem ca. 12 skinner til op over 50 skinner. Antallet af skinner afhænger af varigheden af din behandling. Et typisk forløb på 6-12 måneder indbefatter 20-40 skinner. Hos Tandlægerne Brønshøj Torv er der ubegrænset antal skinner med i din behandling, så du skal ikke betale mere, hvis det viser sig, at det bliver nødvendigt med en ekstra omgang skinner til finjustering.
Nej. Tandretning med Invisalign tager ikke længere tid end andre former for tandreguleringer. Det forudsætter dog, at du bærer skinnen som anvist dvs. 22 timer i døgnet og følger tandlægens vejledninger. Du kan også glæde dig over, at Invisalign kræver færre kontrolbesøg end traditionelle bøjletyper (togskinner).
Hvornår du vil begynde at se resultater, kan variere fra person til person. Men typisk begynder man at se resultater efter de første måneder.
Hverdagen med Invisalign
Hvor mange timer om dagen skal man have Invisalign på?
Du skal have dine Invisalign-skinner på i mindst 20-22 timer i døgnet. Du skal tage skinnerne ud, når du spiser og børster tænder.
Hvad gør jeg med Invisalign-skinnerne, når jeg ikke har dem i munden?
Når du skal spise eller børste tænder, kan du opbevare dine skinner i dit Invisalign-etui.
Hvor ofte skal jeg skifte mine skinner?
Skinnerne skal skiftes hver uge.
Kan andre se, at jeg har bøjlen i?
Invisalign er en usynlig bøjle, som næsten ikke kan ses, når du bærer den.
Kan jeg drikke kaffe med Invisalign-bøjlen på?
Du kan godt drikke kaffe med dine skinner på. Forudsat at du følger vejledningerne og opretholder en af tandlægen godkendt skinne- og tandhygiejne, kan du drikke alt med skinnerne på. Du skal derfor huske at skylle munden efter med vand og generelt holde tænder og skinner rene som forevist af tandlægen. Vi er klar over, at det mange steder fremgår, at man kun må drikke vand, når man har skinnerne på, men det er vi altså ikke enige i forudsat du følger vores tandlæges vejledning, som bygger på mere en 15 års personlig erfaring med Invisalign.
Video skinnehygiejne
Video tandbørstning
Video tandtråd
Kan jeg drikke te med Invisalign-bøjlen på?
Du kan godt drikke te med Invisalign-skinnerne i munden. Du skal dog sørge for at skylle munden med vand efter indtaget og generelt opretholde en god mundhygiejne og rengøre skinnerne som anvist af tandlægen.
Kan jeg ryge med Invisalign?
Ja, men du skal være opmærksom på, at dine skinner vil blive misfarvede, hvis du ryger hyppigt. Det påvirker dog ikke selve tandretningen.
Må jeg spise, mens jeg har Invisalign-skinner på?
Du kan tage skinnerne ud, når du spiser.
Bløde ting kan spises med skinnerne på, mens hårde ting ikke er rare at spise med skinnerne i. Vær opmærksom på, at skinnerne kan blive affarvet af farvestoffer i mad. Husk at skylle munden efter for at undgå, at madrester sætter sig.
Må jeg børste tænder, mens jeg har Invisalign-skinner i munden?
For at opretholde den gode mund-og skinnehygiejne, skal du tage skinnen ud, når du børster tænder. Du skal børste tænderne og skinnen hver for sig.
Må jeg tygge tyggegummi med Invisalign i?
Du må ikke tygge tyggegummi, når du har dine skinner i. Tyggegummi sætter sig i Invisalign-skinnerne, og derfor skal skinnerne ud, hvis du vil tygge tyggegummi.
Kan man kysse med Invisalign?
Ja, du kan godt kysse med din Invisalign-bøjle i. Nogle vil måske føle, at de er en smule i vejen, men der er intet til hinder for, at du kan kysse med dine skinner i.
Kan man dyrke sport med Invisalign?
De fleste former for sport kan dyrkes med Invisalign skinnerne i. Hav dog ikke skinnerne i, hvis du dyrker kontaktsport, hvor der er risiko for skader på munden.
Kan jeg drikke sodavand og alkohol med skinnerne på?
Som udgangspunkt er det fint at drikke sodavand og alkohol, mens du har skinnerne på. Det forudsætter dog, at du skyller munden med vand efter og generelt har en god mund- og skinne hygiejne. Du behøver ikke at tage skinnerne ud, når du skyller efter. Derudover må du ikke have tendens til at udvikle huller i tænderne.
Kan man drikke øl med Invisalign?
Ja, du kan sagtens drikke øl med dine skinner på. Husk dog at skylle munden med vand efter.
Hvad gør jeg med Invisalign, hvis jeg skal feste?
Som udgangspunkt skal du bære dine skinner 20-22 timer i døgnet. Det kan dog give udfordringer, hvis man skal til fest. Hvis du fester flere gange om ugen, kan du ikke undlade at have skinnerne på, men skulle det ske, at du i meget særlige anledninger (maksimalt én gang hver anden måned) skulle have en aften/nat uden skinnerne, ville det være OK.
Så svaret er: Det er okay, at du undtagelsesvist ikke har skinnerne på (bryllup, konfirmation, studenterfest osv.)
Påvirker mine Invisalign-skinner min søvn?
Du skal bære dine skinner om natten for at kunne have skinnerne i mindst 20-22 timer i døgnet. I starten kan din søvn påvirkes en smule, fordi det føles uvant at have skinnen i. Men så snart du har vænnet dig til skinnerne, vil din søvn ikke være påvirket.
Hvordan rengør jeg Invisalign-skinnerne?
Invisalign-skinner er nemme at rengøre. De skal blot børstes to gange dagligt med tandbørste og tandpasta og derudover skylles med vand efter hvert måltid. Se video af rengøring her
Hvis man ikke ønsker at rengøre skinnerne manuelt, kan man købe et ultralydskar (som i øvrigt også kan anvendes til rengøring af smykker). Du kan købe ultralydskar her.
Gør Invisalign ondt?
Invisalign er en smertefri behandling. Når du skifter skinner, kan du de første dage opleve en smule ubehag i form af en trykkende fornemmelse eller et pres. Det er helt normalt, og derfor ikke noget, du skal være bekymret for. Hvis du oplever vedvarende smerter og ubehag, skal du tage fat i os her på klinikken.
Taler jeg normalt med Invisalign i munden?
De første dage, du har skinnerne i, vil der være lidt tilvænning, som kan påvirke talen i en meget let grad. Det betyder, at du i begyndelsen kan opleve en smule læspen, men det vil forsvinde efter kort tid.
Hvad hvis jeg mister mine skinner?
Tag dit seneste sæt skinner i, så snart du opdager, at du har mistet dine nuværende skinner. Hvis du mister dine Invisalign-skinner, skal du straks kontakte os på klinikken. Her vil vi vurdere, hvordan behandlingsforløbet fortsættes på bedst mulig vis. I nogle tilfælde er det muligt blot at skifte til et nyt sæt skinner en smule tidligere, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt med brug af tidligere skinner og produktion af et sæt erstatningsskinner.
Hvad hvis mine skinner går i stykker?
Hvis dine nuværende skinner går i stykker, skal du hurtigst muligt tage dit tidligere sæt skinner i for at sikre, at tænderne ikke rykker sig tilbage. Du skal desuden kontakte os med det samme, så vi kan lægge en plan for det fortsatte behandlingsforløb. I nogle tilfælde vil du kunne tage et sæt nye skinner i brug en smule tidligere, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt, at vi producerer et sæt nye skinner som erstatning for de ødelagte.
Mine tænder føles løse, når jeg fjerner skinnerne. Er det normalt?
Det kan være normalt, at tænderne føles løse, når du tager skinnerne ud. Årsagen til dette er, at der dannes nyt knogle omkring tænderne, når de rykker sig (tænderne sidder fast i knoglen og ikke i tandkødet). Fortæl os altid om dine bekymringer, så sørg for at involvere din Invisalign-tandlæge i det. Du kan enten ringe til os, eller du kan tale om bekymringerne ved kontrol.
Er det normalt at opleve dårlig ånde?
Hvis du døjer med dårlig ånde under din behandling, kan det skyldes, at bakterier ophober sig under dine skinner, eller at dine skinner ikke holdes rene nok. Sørg derfor for at følge tandlægens anvisninger i forhold til daglig rengøring af tænder, mund og skinner.
Hvordan kan jeg sikre mig, at mine Invislaign-skinner forbliver gennemsigtige?
Hvis du drikker og spiser med skinnerne i, kan du risikere, at de bliver misfarvede. I drikkevarer og fødevarer er der farvestoffer, som kan affarve og gøre skinnerne mindre gennemsigtige. Sørg derfor for at skylle munden med vand, hvis du har spist og drukket med skinnerne i. Hovedmåltider indtages som udgangspunkt med skinnerne ude, og efter et hovedmåltid skylles munden og skinnerne med vand, inden skinnerne sættes i igen.
Efter Invisalign
Hvad sker der efter Invisalign-forløbet?
Efter Invisalign får du typisk en retentionstråd sat fast på bagsiden af tænderne. Derudover anbefales det at kombinere med brug af natskinne mindst én gang om ugen. Nogen kan nøjes med at bruge natskinne. Efter Invisalign er det vigtigt at følge tandlægernes vejledning, da der er risiko for tilbagefald.
Kan man undgå natskinne efter Invisalign-behandling?
Nej, natskinnes formål er at forebygge tilbagefald. Hvis du ikke bruger natskinnen som anbefalet, vil du opleve, at tænderne har en tendens til at rykke sig. Hvor ofte du skal bruge den afhænger dog om, hvorvidt du har retentionstråd eller ej, ligesom antallet af gange, du skal bruge natskinne, kan blive mindre efter nogle år.
Hvor længe holder Invisalign?
Når man får rettet sine tænder med Invisalign, vil tandretningen som udgangspunkt holde hele livet, så længe man følger retningslinjer og anbefalinger for forebyggelse af tilbagefald.
Hvordan undgår jeg tilbagefald?
Alt for mange oplever desværre, at tænderne igen bliver skæve efter en tandregulering. Det gælder især den gruppe af unge, som fik rettet tænder som børn hos bøjletandlægen.
Heldigvis kan vi garantere dig 100% mod tilbagefald!
Du skal blot følge vores simple retningslinjer efter tandregulering.
Alle vores tandreguleringsbehandlinger inkluderer nødvendige vedligeholdelsesbøjer (holdebøjler). Det vil sige en retentionstråd (metaltråd) og hele 3 sæt retentionsskinner (natbøjler) og i nogle tilfælde endda en ganebøjle til at holde tænderne på plads. Retentionsskinner og ganebøjle skal typisk anvendes én gang om ugen. Husker du dette, er du sikret mod tilbagefald!