Voksne mennesker har i alt 34 tænder, hvor visdomstænderne er de sidste, der vokser frem. Man har fire visdomstænder, og de kommer ved 20-års alderen. Det er de allerbagerste kindtænder, som sidder i overmunden og overmunden. I dag har visdomstænderne ingen funktion, og de er faktisk et levn fra fortiden. Tidligere var der behov for større og stærkere kæber, men i takt med menneskets udvikling, ændringer i kostvaner og øget brug af redskaber til indtagelse af mad, har kæberne ændret sig, og visdomstænderne har i dag ikke en reel funktion.
Problemer med visdomstænderne
Udviklingen og evolutionen har betydet, at menneskets kæbe i dag ikke er lige så stor, som de var tidligere. Dog har visdomstænderne ikke ændret størrelse. Derfor skal der i dag være plads til visdomstænder af samme størrelse, men i en mindre kæbe. Da pladsen i kæben er mindre i dag, er det ikke unormalt at opleve store gener med visdomstænderne.
En af de typiske gener er, at en eller flere visdomstænder ikke bryder helt frem. Hvis tanden ikke bryder helt frem, skabes der en hudlap/lomme omkring tanden, som kan være svær at holde ren. Det skaber et miljø omkring visdomstanden, hvor madrester kan sætte sig, og bakterier kan trives og udvikle sig til betændelse og hævelse. Dette kan være meget smertefuld.
På grund af den mindre plads i kæben, kan visdomstænderne også skabe problemer omkring den tilstødende tand. Det kan fx være skader på tanden ved siden af, eller at visdomstanden “æder sig ind” i tanden.
Fjernelse af visdomstand kan rette op på generne
Da visdomstænderne ingen reel funktion har, er det muligt at fjerne tænderne uden de store problemer. Man er dog mere tilbageholdende med at fjerne visdomstænderne end tidligere, så der skal altid være en sundhedsfaglig grund til at fjerne en eller flere visdomstænder. Det kan fx være:
- Gentagne betændelse omkring visdomstanden
- Hvis der er hul i visdomstanden, og det ikke kan fikses ved anden behandling
- Hvis visdomstanden vokser skævt ud og skaber kødsår i kind eller tandkød
- Hvis visdomstanden skaber problemer for den tilstødende tand
- Hvis der er cystedannelse omkring tandkronen
- Hvis du skal have behandling med Invisalign, og en eller flere visdomstænder er i vejen for tandreguleringen
Fjernelsen foregår under lokalbedøvelse. Hvordan tandlægen fjerner tanden afhænger af forskellige faktorer. Typisk skal visdomstænder i undermunden opereres ud, mens visdomstænder i overmunden ofte kan trækkes ud. Læs mere om fjernelse af visdomstanden her.