Tandproblemer kan være mange forskellige ting. Alt lige fra forbigående tandkødsbetændelse, plak og periodevis isninger i tænderne til betændte tænder og voldsom paradentose, kan kategoriseres som tandproblemer. Herunder har vi listet 9 almindelige problemer med tænderne, som er gode at kende til.
1. Plak
Kender du følelsen af at have ru tænder, når du kører tungen henover tænderne? Det er meget normalt at opleve i større eller mindre grad. Den ru følelse skyldes plak, som er noget alle mennesker oplever, og derfor kan det ikke undgås helt. Plak er ikke i sig selv et tandproblem, da det er naturligt, at det udvikler sig og lægger sig på tænderne i løbet af dagen. Det kan dog udvikle sig til problemer, hvis det ikke børstes tilstrækkeligt væk ved tandbørstning, da det er plak, som forårsager huller i tænderne. Man kan begrænse udviklingen af plak, hvis man sørger for grundig tand-og mundhygiejne. Ved tandbørstning og brug af tandtråd fjernes plakken, og man kan derfor forebygge yderligere tandproblemer ved at være grundig med tandbørste og tandtråd/mellemrumsbørste. De kan hvordan her:
2. Huller i tænderne
Huller i tænderne er et meget almindeligt tandproblem hos både børn og voksne. Faktisk er det den mest almindelige form for tandproblem, som de fleste mennesker har prøvet. Huller i tænderne kræver behandling hos tandlægen. Du kan læse mere om huller i tænderne her.
3. Tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse kan være smertefuldt. Typisk er det forbigående og kan behandles ved at være ekstra grundig med tandbørsten og tandtråden. Hvis man dog ikke får bugt med problemet, kan det udvikle sig til paradentose, som er et alvorligt tandproblem.
4. Paradentose
Paradentose skyldes paradentosebakterier i mundhulen. Ca. halvdelen af alle mennesker udvikler dette i en eller anden grad i løbet af sit liv. Dette er et tandproblem, som er vigtigt at tage alvorligt. Du kan læse mere om paradentose, årsagerne til det og behandling af det her.
5. Betændt tand
Betændelse er ikke kun noget, der kan opstå i tandkødet. Betændelse i en tand eller tandrod skyldes ofte et dybt hul i en tand, som har udviklet sig. Dette er et tandproblem, som behandles med en rodbehandling.
6. Isninger i tænderne
Isninger i tænderne er endnu et normalt tandproblem, som mange døjer med i kortere eller længere perioder. Isninger skyldes typisk blottede og følsomme tandhalse. Generne kan mindskes ved at børste mindre hårdt og ved at bruge tandpasta specielt egnet til isninger. Det er også muligt at forsegle de blottede tandhalse med en lak.
7. Syreskader
Mange drikkevarer og fødevarer indeholder syre, som kan skade emaljen på tænderne og give det, der kaldes syreskader. Syreskader er et almindeligt tandproblem hos mange. Én ud af syv oplever problemer med syreskader i større eller mindre grad. Læs mere om syreskader her.
8. Problemer med visdomstænderne
Når visdomstanden begynder at bryde frem, kan nogle mennesker opleve gener. Det kan fx være i form af betændelse i tandkødet omkring tanden, hvilket giver store smerter. Hvis man oplever betændelse gentagne gange, skal visdomstanden fjernes. Dette er et meget normalt tandproblem. Visdomstænderne kan også forvolde andre problemer, som kan betyde, at man er nødt til at få dem fjernet. Det kan fx være, hvis der er hul i tanden og det ikke kan repareres, hvis den forårsager dannelse af caries i den tilstødende tand, eller hvis den skaber andre problemer for den tilstødende tand. Læs mere om visdomstænder her eller se videoen om fjernelse her:
9. Tandstillingsfejl
Tænder, der ikke er på linje, eller passer ind i munden, er et meget almindeligt tandproblem. Ifølge et studie publiceret i National Library of Medicine er forskellige former tandstillingsfejl et problem i større eller mindre grad for næsten 75% af befolkningen. Nogle tandstillingsfejl giver både sundhedsmæssige udfordringer og kosmetiske udfordringer, mens andre kun giver kosmetiske. Når man skal have rettet op på tandstillingsfejl som voksen, er det meget populært at benytte sig af Invisalign, som er usynlig og nemt at bruge i hverdagen uden store gener.
Mistænker du, at du har tandproblemer?
Hos Tandlægerne Brønshøj Torv behandler vi alle former for tandproblemer. Hvis du mistænker, at du har et eller flere af ovenstående problemer, kan du bestille tid til en konsultation på klinikken. Du finder vores kontaktoplysninger her.
Mange tandproblemer kan forebygges og bremses ved at sørge for at møde op til dine jævnlige tandeftersyn, som anbefales at være minimum hvert andet år. Hyppigheden af tandeftersyn er dog altid en individuel vurdering, som tandlægen laver. Ved de regelmæssige tandeftersyn vil tandlægen kunne spotte eventuelle begyndende tandproblemer og tilbyde den nødvendige rådgivning samt behandling.