Der er mange fordele ved Invisalign. En af de helt store fordele ved skinnerne er, at de kan tages ud. Det giver dig, der bærer skinnerne, en større frihed i hverdagen, da du nemt og hurtigt kan tage dem ud, når behovet opstår. Det er blandt andet det, der er med til at sikre, at du bedre kan opretholde en god tand- og mundhygiejne under hele tandreguleringsforløbet.
For at få det ønskede resultat skal man bære Invisalign-skinnerne i minimum 20-22 timer i døgnet. Det anbefales, at du tager skinnerne ud, når du skal børste tænder (og skinner), og når du skal spise større måltider. Ellers kan du faktisk have skinnerne i hele tiden. Når skinnerne er ude, skal du opbevare dem i dit Invisalign-etui. Husk altid at skylle mund og skinner efter indtag af sukkerholdige drikke, snacks og måltider.
Læs om hverdagen med Invisalign
Sådan tages Invisalign-skinnerne ud
Mange, der overvejer at få Invisalign eller som lige har fået det, spørger, hvordan Invisalign-skinnerne tages ud. Det er et helt naturligt spørgsmål at sidde med. Det bliver nemlig en naturlig del af hverdagen at skulle tage dem ud flere gange om dagen.
Herunder har vi listet, hvordan du tager Invisalign ud – ét step ad gangen.
- Tag en skinne ad gangen.
- Løsn skinnerne fra tænderne ved at gribe fat i skinnekanten med dine pegefingre eller tommelfingre.
- Start med at løsne skinnerne fra de bagerste tænder i en side ad gangen
- Bevæg dig langsomt frem i munden, til skinnen er løsnet og kan tages ud
Det kan kræve en smule kræfter at få skinnerne ud, men det er vigtigt, at du ikke vrider i skinnerne for at få dem ud.
Når skinnerne skal sættes ind igen, gør du det modsatte. Start med at trykke skinnerne på plads på fortænderne, og tryk skinnerne på plads forsigtigt på de resterende tænder i en side ad gangen.