Kan jeg drikke sodavand og alkohol med skinnerne på?
Ja, du må gerne drikke sodavand og alkohol med skinnerne på, men det kræver ekstra opmærksomhed på din mundhygiejne og vedligeholdelse af skinnerne, og så forudsætter det, at du har en god mundhygiejne, ikke har tendens til huller og rengør dine skinner korrekt.
Når det kommer til at drikke sodavand og alkohol med dine Invisalign-skinner på, er der dog nogle forholdsregler, du bør tage både generelt og i løbet af dagen, hvor du drikker sodavand og alkohol for at sikre, at du opretholde både en god tand-og mundhygiejne samt skinnehygiejne.
For det første er det vigtigt at understrege vigtigheden af god mundhygiejne og regelmæssig rengøring af dine skinner helt generelt. Efter at have drukket sodavand og alkohol skal du desuden skylle munden meget grundigt med vand efter for at minimere risikoen for, at sukker og kulsyrer sætter sig og danner plak og karies.
Når det kommer til særlige lejligheder som fester eller bryllupper, hvor det kan være fristende at fjerne dine skinner for en aften, er det vigtigt at huske på, at dette kun bør være en undtagelse. At lade skinnerne være ude for en enkelt aften eller nat hver anden måned, kan være acceptabelt, men det er vigtigt ikke at gøre det til en vane.