Hos Tandlægerne Brønshøj Torv møder vi ofte patienter, der ønsker at få rettet skæve tænder som voksne. I den forbindelse får vi af og til spørgsmål til de bagvedliggende årsager til, at man kan have skæve tænder som voksen. Derfor ønsker vi naturligvis at informere om de forskellige årsager til skæve tænder og mulighederne for behandling. I denne artikel kan du derfor blive meget klogere på, hvorfor voksne kan have skæve tænder – og for mange skal grunden findes i livets unge år.
Skæve tænder hos voksne kan stamme helt fra barnsben
Det er kun de allerfærreste, der er født med et helt perfekt og lige smil. De fleste af os udvikler i stedet vores helt eget og unikke tandsæt i livets tidlige år. Mange voksne med skæve tænder har altså også haft udfordringen i barndommen. En typisk grund til, at nogle døjer med skæve tænder i livets tidlige år, er, at tænderne vokser skævt ud. Hos børn kan skæve tænder opstå ved, at kæben ikke vokser hurtigt nok, så der ikke er plads nok til de nye voksen-tænder. Derfor kan tænderne blive skæve, da de presses sammen på for lidt plads. Enkelte tænder kan også blive siddende i knoglen, fordi der ikke er plads nok til, at de kan bryde frem. Den største del af forklaringen skal findes i genetikken, hvor vi arver vores fysiske sammensætning fra far, mor og bedsteforældrene. Hvis dine forældre – og i nogen udstrækning bedsteforældre – er født med skæve tænder, er der altså større chance for, at du også vil have udfordringer med skæve tænder som barn.
De fleste husker besøgene hos skoletandlægen som barn, og i Danmark er tandlægebesøg som bekendt gratis for alle under 18 år. Hvis man er fyldt 18 år efter 1. januar 2022, er tandlægebesøg faktisk gratis helt indtil man fylder 22. Det er dog ikke alle tandbehandlinger, der er gratis for børn, når det gælder skæve tænder. Et barn får gratis tandregulering, hvis barnets tandstillingsfejl skader tænderne eller resulterer i en dårlig tyggefunktion. Hvis ønsket om en tandregulering udelukkende er af kosmetiske årsager, så er det altså på eget initiativ og for egen regning. Af denne og andre grunde får mange børn ikke rettet deres tænder i barndommen, og dermed stammer skæve tænder hos voksne ofte fra barndommen.
Derfor kan man udvikle skæve tænder som voksen
Selv hvis man ikke har haft udfordringer med skæve tænder i barndommen og ungdommen, vil nogle voksne opleve, at man kan få skæve tænder med alderen. Der er en helt specifik grund til, at dette fremkommer. I takt med alderen oplever de fleste, at mængden af muskelmasse generelt bliver mindre. Dette gælder også for muskulaturen i ansigtet, hvor muskler i kinder og tunge er med til at opretholde din tandstilling. Når disse muskler bliver svagere, vil nogle patienter opleve, at tandbuerne kollapser i siderne. Derfor vil mange voksne opleve, at der bliver mindre plads til tænderne, der derfor kan blive skæve og begynde at overlappe – særligt ved fortænderne. Denne tilstand kaldes for trangstilling, og det er faktisk den mest hyppige form for skæve tænder. Her på vores hjemmeside kan du lære meget mere om trangstilling.
Tandregulering for skæve tænder hos voksne
Den mest oplagte behandling af skæve tænder hos voksne er en tandregulering med bøjle. Det er dog kun helt forståeligt, hvis du af forskellige grunde ikke ønsker at gå med de klassiske togskinner af metal som voksen. I dag er der heldigvis mulighed for at få en tandregulering med gennemsigtige bøjler af plast, der næsten er usynlige under brug. Behandlingen hedder Invisalign, og den fungerer ved, at du løbende får en række aftagelige skinner af plastic, som bæres hver dag og langsomt tvinger tænderne til et lige smil. De smarte skinner af plastic kan ikke blot rette op på skæve tænder. Invisalign kan faktisk også rette en lang række forskellige tandstillinger som overbid, underbid, krydsbid og flere. Her på vores hjemmeside kan du læse meget mere om Invisalign, og i en af vores tidligere artikler kan du læse en guide med alt det, du skal vide om Invisalign.