Forløb efter Invisalign behandling
Behandlingstiden med Invisalign varer normalt mellem 6 og 9 måneder. Efter dit Invisalign behandlingsforløb er det dog vigtigt at følge vejledningen og sikre, at tænderne forbliver i deres nye position. Efter en tandregulering er det nemlig det, som kaldes tilbagefaldstendensen, som handler om, at tænderne har tendens til at søge tilbage til deres oprindelige position, hvis ikke de bliver holdt på plads. Faktisk kan tænderne begynde at flytte sig på bare få dage. Det er derfor utrolig vigtigt at følge anbefalingerne for, hvad du skal gøre efter Invisalign behandling.
For at sikre, at tænderne forbliver lige efter Invisalign behandlingen, er det vigtigt at følge vejledningen for forløbet efter Invisalign. Hvis du følger vores vejledning, så er du bedre sikret mod tilbagefald.
Anbefalinger efter Invisalign behandling
Når du afslutter dit forløb med Invisalign, vil du i de fleste tilfælde få en fast holdebøjle (også kaldet retentionstråd eller metaltråd) samt udleveret en aftagelig holdebøjle (også kaldet natskinner eller retentionskinne). For at forebygge tilbagefald, er begge dele typisk nødvendigt, hvis man vil bevare sit Invisalign-resultat.
Retentionstråd
Retentionstråden er en metaltråd, der limes fast på bagsiden af de seks forreste tænder, når du er færdig med dit Invisalign-forløb. Den har til formål at holde tænderne i den ønskede position.
Efter dit Invisalign-forløb er det vigtigt at holde området omkring retentionstråden rent og opretholde en god tand og mundhygiejne. Det skal du gøre ved at rense mellemrummet mellem tænderne under tråden – helst dagligt, men som minimum én gang om ugen. Derudover er det vigtigt at børste området omkring tråden grundigt.
Retentionstråden holder normalt mellem 5-15 år, men mange vil opleve, at den har brug for mindre reparationer løbende. Det er vigtigt at holde øje med tråden og kontakte din tandlæge, hvis den går i stykker. Hvis du har mistanke om, at tråden er gået i stykker, skal du bruge din natskinne hver nat og et par timer hver dag, indtil du har fået den repareret. Når retentionstråden ikke holder længere og er for slidt, vil tandlægen vurdere, hvorvidt du skal have en ny, eller om du kan nøjes med at fortsætte med natbøjlen (se længere nede).
Retentionstråd huskeliste:
- Brug tandtråd mellem tænderne under tråden dagligt og børst grundigt området omkring tråden.
- Brug natskinne mindst én gang om ugen. Brug natskinne hver nat og nogle timer midt på dagen, hvis din tråd knækker.
- Hav altid natskinner med dig, hvis du er væk hjemmefra mere end et døgn i tilfælde af, at tråden knækker
- Du kan mindske belastningen på tråden ved at undgå hårde og klæbende mad og bruge siderne til at tygge
- Bestil nye natskinner, når du mister nogle
- Tag natskinnerne med ved det normale tandeftersyn
Natskinne
Vi anbefaler at kombinere retentionstråden med retentionsskinnen, som er en aftagelig natbøjle, der skal anvendes mindst en gang om ugen om natten. Natskinnen er med til at forebygge tilbagefald. Hvis du oplever, at du ikke kan passe natskinnen, skyldes det, at den ikke er brugt tilstrækkeligt. Natskinnen skal bruges hele livet.
Nogle Invisalign-kunder anbefales kun at anvende natskinnerne. Hvis det er tilfældet, skal du anvende den hver nat og et par timer midt på dagen i de første år efter Invisalign-behandlingen. Efter nogle år kan det være tilstrækkeligt at anvende natskinnen et par gange om ugen om natten.
Natskinne huskeliste:
- Brug natskinnen mindst en gang om ugen om natten, hvis du har retentionstråd
- Brug natskinnen hver nat samt et par timer om dagen de første år efter behandlingen, hvis du ikke har retentionstråd.
- Hav altid natskinner med dig
- Bestil nye natskinner, hvis du mister nogle
- Medbring natskinnen til det regelmæssige tandeftersyn
Husk det almindelige tandeftersyn
Når du afslutter Invisalign-forløbet hos os, vil du blive scannet og få fastsat metaltråd samt få udleveret natskinner. Herefter skal du blot reagere og kontakte os, hvis metaltråden knækker, eller hvis du mister natskinnerne. Derudover skal du gå til almindelig tandeftersyn, hvor du bør medbringe natskinnerne, så det kan kontrolleres, at den passer.